Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 2. marts, 2011
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse

Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.

Spiritualitet er grundlæggende en søgen efter frihed – frihed fra visse ting og frihed til visse ting.

Set på denne måde bliver billedet mere fuldkomment. For du har en større skæbne i verden, et større formål med at være her, et formål, som du ikke lever nu, til trods for dine definitioner og erklæringer. Det, der repræsenterer al åndelig udviklings kerne og essens, er at befri dig fra det liv, du lever nu, at forberede dig på at leve et større liv i verdens tjeneste.

Der er selvfølgelig mange andre målsætninger, som folk opstiller for deres indre liv og for deres tro på Det Guddommelige – at behage Gud, at være socialt velstillet, at være et retskaffent medlem af det religiøse samfund eller kirkesamfundet, at følge forskrifterne, at være hengiven eller at være rebelsk. Hvordan det end forholder sig med dig, er du stadigt ikke sluppet fri af din tidligere forfatning.

Du kan meget vel have vidunderlige overbevisninger. Du kan være engageret i en spirituel praksis. Du kan kaste dig ned i templet, i kirken eller i moskéen. Du kan gøre alle religionens bevægelser og fylde dit hus med religiøst materiale og symbolik, men du er endnu ikke sluppet fri af din tidligere forfatning.

Det har en hel del at gøre med både din indre frihed og din ydre frihed. Du forsøger at gøre dig fri fra visse ting og for visse ting, fordi du har en skæbne, fordi du har et større formål.

Kampen for frihed foregår på mange forskellige niveauer og repræsenterer den enkeltes inderste drivkraft, hvis vedkommende er ærlig og pligttro overfor Kundskaben i sig selv. Kampen for politisk frihed, kampen for økonomisk frihed, kampen for social frihed – den menneskelige ånd finder ikke tilfredshed ved at være slavebundet og kun knyttet til det, som kulturen, politikken og religionen dikterer.

Du bliver nødt til at se på din egen motivation for frihed, uanset hvilke omstændigheder, du lever i, uanset hvilken nation, hvilket politisk eller socialt klima, du lever i, om det er tolerant eller intolerant, liberalt eller konservativt. – Lever du det liv, du ved, du må leve? Det er spørgsmålet. Og ærligheden i dit svar vil være vigtig.

For dig kan Gud sørge for vejen til at tage Trin til Kundskab, til den dybere intelligens i dig. Men Gud kan ikke styre, hvad du fortæller dig selv, eller hvad du tillader andre at fortælle dig, eller påvirke de kompromisser, du, i din egen forståelse, gør, eller de kompromisser, du gør, for at opnå noget, du tror, du vil have og har brug for fra andre.

Så drivkraften til frihed, trangen til frihed og visheden om, at du må kræve en større frihed – alt dette må komme fra dig. Og det er svært og udfordrende. Det vil true din sikkerhed, dine idéer, din selvtilfredshed og dine arrangementer med andre mennesker. Det kunne udfordre den godkendelse, du gerne vil have fra andre, din sociale status og din stilling i familien – alt.

Men, ser du, grundlæggende er du i verden for at fuldbyrde en større opgave, for at forberede dig selv på denne opgave, frigøre dig for at gøre plads til denne opgave, få styrke, mod og integritet til at påtage dig denne opgave og gøre dig fri af de ting, der kompromitterer dig og holder dig tilbage, således at du må få friheden til at benytte dig af muligheden for at engagere dig i et større liv.

Hvis du skulle være helt ærlig overfor dig selv på et dybere plan, på Kundskabens plan, vil dette være den sandhed, du vil komme til. Men det er en dyb sandhed, langt dybere end det mennesker tænker på, overvejer og fortæller sig selv. Mennesker vil gerne være lykkelige. De vil gerne have tryghed. De vil gerne være veltilpasse. De vil gerne have selskab. De vil gerne have andres godkendelse. De vil gerne være vellidte og påskønnede. De vil gerne have fornøjelser. De vil gerne have bekvemmeligheder.

Der er intet galt med gerne at ville have disse ting, men du har en større motivation inde i dig, der ikke kan kompromitteres ved at stræbe efter noget som helst andet. Denne motivation udgør dit første og primære engagement.

Hvis du kunne adspørge dig selv igennem alle dine ønsker, din frygt og dine præferencer og behov og antagelser, ville du komme til denne fundamentale sandhed, at der er noget vigtigere for dig at gøre. Du kan ikke kreere det. Du ved ikke, hvad det er, men det er der, og du må finde en måde at finde det, finde ud af, hvad det er, og udtrykke det i verden. Det er det inderste ønske, den inderste hensigt, det inderste behov – din sjæls dybere behov.

Selvfølgeligt vil mange mennesker ikke gå så vidt med sig selv. De vil have de nemme ting, de enkle ting, de rare ting, de behagelige ting. De vil ikke strække sig særligt langt. De vil ikke sætte spørgsmålstegn ved sig selv i særlig høj grad. De vil have bekvemmelighed og trøst. De har ikke lyst til at måtte arbejde særligt hårdt eller opgive nogle fordele, de har, eller som de tror, de må have. Så deres integritet er gået tabt og de er fremmede for sig selv og for deres sjæls dybere behov.

Det ser du overalt, selvfølgeligt. Det er menneskehedens tilstand. Du ser det mest tragisk portrætteret i de mere velhavende lande, hvor mennesker har opnået politisk frihed og social frihed i langt højere grad, end noget andet sted på jorden. Men de bruger den ikke. De hævder den ikke. De griber ikke den store mulighed, denne frihed giver dem. Så de søger bekvemmeligheder og fornøjelser, falder hen i romance eller hobbyer. De forsøger at få velstand og fortaber sig i deres interesser og distraktioner. Hvilket tragisk spild dette er, at de, der har, forøder det, de har, mens de, der ikke har, søger det og i fortvivlende grad mangler det.

Derfor er Kundskabens magt og tilstedeværelse inde i dig. Gud har givet dig en dybere intelligens. Den er den del af dig, der aldrig adskilte sig fra Gud, og derfor kan den være kilden til Skaberens udtryk i dig – din forbindelse til Det Guddommelige.

Kundskab kan ikke narres. Den kan ikke forføres. Den reagerer ikke på kompromisser. Den er her på en mission, og denne mission er din mission. Den vil ikke stille sig tilfreds med noget andet. Selv mens du imødekommer livets grundlæggende krav, vil den skubbe dig videre og dybere. Den vil ikke lade dig være tilfreds med mindre. Selv hvis du får alt det, du tror, du gerne vil have og må have, vil utilfredsheden drive dig fremad. For du må være fri til visse ting – til at møde de mennesker, der vil være del af din mission, at finde ud af, hvor denne mission skal udtrykkes, og hvordan den skal udtrykkes.

Disse ting er ikke noget, du kan regne ud med dit intellekt. Det er ikke et intellektuelt fortagende. Prøv så meget du vil, men du kan ikke, medmindre du tager selve rejsen. Det er en frihedsrejse.

Hvor langt du går, afhænger af det niveau af ærlighed, du har i dig selv. Hvordan du udtrykker denne frihed, hvor vidt du tager denne frihed, afhænger af din selvbevidsthed og ærligheden i dig selv.

Her er ærlighed så central for din frihedsrejse. Det er så let at være uærlig, især når I får velstand, når I får de bekvemmeligheder, som så få mennesker i verden har. Kulturen vil fortælle dig, at du må stræbe efter velstand og lykke og fornøjelser, giftemål og familie – alt det, du ser omkring dig, der følges og overholdes blindt, ofte uden at betvivle det. Selv rebellerne i jeres samfund er knyttet til det, for de er endnu ikke sluppet fri.

Mennesker tror, at de kender sandheden. De tror, at de ved, hvad de gerne vil have, fordi de prøver at bruge intellektet til at afgøre formålet med deres liv, deres livs kurs og dets retning. Men intellektet er en midlertidig ting, et fantastisk instrument til kommunikation og evaluering, men det kan ikke skelne dit livs større sandhed – hvorfor du er her og hvem der sendte dig. For at skelne den, må du gå hinsides idéer, overbevisninger og antagelser, ned i en dybere oplevelse.

Gud har gjort dette muligt ved at anbringe Kundskab i dig. Kundskab styres ikke af social prægning. Den overtales ikke af verdens overbevisninger. Den bukker sig ikke for de mennesker, som du tror, du må behage og som du må tjene. Den er klar. Den er medfølende. Og den er fuldkommen ærlig.

Her er ærlighed ikke at vide, hvad du føler. I virkeligheden er det at føle det, du ved. Dette taler om en frihed på et højere niveau – friheden ikke blot til at være sikker og tryg, frihed ikke blot til at have fordele i samfundet og have bekvemmeligheder. Det er en frihed for noget større, der skubber dig fremefter. Den anerkender de mange ting, du har, de mange velsignelser, du har, og de resultater, du har nået, og alle dit samfunds gaver, hvad de end er. Men frihedsrejsen skubber dig videre.

Det er ikke nok at have. Du må vide. Du må skabe den dybere forbindelse til Kundskab i dig selv. Du må begynde at leve det liv, du var sendt hertil for at leve, for intet andet i verden vil virkeligt tilfredsstille sjælen.

Her må du skubbe videre. Nu vil du gerne være fri for visse ting i dit eget sind – fri for frygt, fri for kompromisser, fri for selvdestruktiv adfærd og selvdestruktive holdninger, fri for at retfærdiggøre noget, der ikke kan retfærdiggøres, fri for at gøre andre mennesker tilpas, fri for din egen sociale adfærd, der sjældent var ærlig og autentisk. Du søger frihed til et større engagement i dig selv og frihed til et større engagement i verden, den verden, der kalder på dig, idet dens behov og kriser eskalerer.

Dette skub, dette behov, dette at række ud, er fuldstændig naturligt og essentielt for dig. Alligevel vil du se, at dine venner ikke deler dette med dig. De vil hellere blive tilbage. De har ikke lyst til at klatre opad dette bjerg. De vil gerne være lykkelige. De vil gerne have det rart. De vil gerne styre det, de allerede har. De har ikke lyst til at sætte spørgsmålstegn ved det, de foretager sig. De har ikke lyst til at sætte spørgsmålstegn ved det, de værdsætter. De har ikke lyst til at sætte spørgsmålstegn ved det, der foregår i verden. Det er de bange for at gøre! Bange for, at det kunne kalde noget større ud af dem.

Alle, der er født ind i verden, er på denne frihedsrejse. Alligevel kan mange mennesker ikke gå særligt langt, på grund af undertrykkende forhold. Politisk undertrykkelse, ekstrem fattigdom, dæmper ånden, dæmper sjælen. De kæmper for at have de enkle og grundlæggende ting i livet, og det optager al deres tid og energi.

Det er en tragedie af enorme proportioner, og det er en af grundene til, at menneskeheden ikke har gjort større fremskridt end den har. For disse liv, der var beregnet til at være til større tjeneste i verden, spildes og knuses under vægten af fattigdom og undertrykkelse.

Blandt de mennesker, der har bedre forhold, vil mange kun gerne berige sig selv og isolere sig fra den fattigdom, de ser overalt omkring sig. Og i de rigere folkeklasser, forødes deres gaver og deres muligheder så vældigt meget på tomme forfølgelser, meningsløs luksus og nydelser.

Verden byder på enorme muligheder for at mennesker bliver fortabte her. Men alle er stadigt på en frihedsrejse, selv om de er faret vild, selv om de har kapituleret til deres omstændigheder eller til deres lyster og nydelser. Sjælens behov forandrer sig ikke. Kundskabens retning forandrer sig ikke. Trangen til større frihed, nu til indre frihed såvel som til ydre frihed, bliver ikke mindre.

Denne trang, denne hensigt, denne vilje er født af Kundskabens Ild i dig. Denne Ild kan blive fjern og ukendt for dig, men den går ikke ud. Den er ikke slukket, for du kan ikke slukke den. Du kan enten komme den nær eller fjerne dig selv fra den. Den er enten kendt for dig, eller ukendt. Du mærker den, eller du mærker den ikke. Du tænker på den, eller du tænker ikke på den.

Dit højere formåls udtryk er grundlæggende din tjeneste til Gud og til menneskeheden og til verden. Dette formål overgår din tjeneste til dig selv eller din tjeneste til din umiddelbare familie. Du tjener stadigt til en vis grad dig selv og din familie, men prioriteten flytter sig nu op på et højere niveau.

Dog er frihed og ærlighed stadigt knyttede sammen. Der er mennesker, der gerne vil tjene Gud og endda tror, at de tjener Gud, men de er ikke frie indeni, og de er ikke virkeligt ærlige overfor sig selv. De tror, at deres frihed tjener en ideologi eller et trossystem, og de missionerer det, kommunikerer det, men de er ikke virkeligt frie indeni. De er drevet af personlige behov. De er stadigt slaver af deres intellekt. De er ikke sluppet fri af deres sind. Og således eksisterer deres tjeneste for Gud endnu ikke rigtigt, ikke autentisk. Den forekommer at være, men den er der ikke virkeligt endnu. Men, hvis de bliver ærlige overfor sig selv og betvivler deres egne overbevisninger og sætter spørgsmålstegn ved deres antagelser, så begynder vejen til frihed igen at åbne sig for dem.

Og så er der selvfølgeligt dem, der kun er fokuserede på politisk frihed, økonomisk frihed eller social frihed. Dette er et meget vigtigt bidrag at yde for mange mennesker, og det kan være deres ultimative formål at gøre dette. Men spørgsmålet er, er de frie indeni sig selv? Er deres motivation baseret på kærlighed og medfølelse for mennesker? Eller er den drevet af vrede og fjendskab, bitterhed og ærgrelse? Er deres gave ægte og autentisk, eller er den forurenet og tilsmudset?

Man kan ikke bevæge en anden på et dybere niveau, medmindre man selv er bevæget på dette niveau. De mennesker, der leder bevægelser for politisk frihed, bliver ofte selv kombattanter, og er altid i krig med oppositionen, forsøger altid at vælte dem, der fører tilsyn eller den overordnede magt. De er ikke frie. De er vrede. De er desperate. Deres hjerter er fyldte med gift.

Hvordan kan dette på nogen måde tjene menneskers velbefindende? Selv hvis de fremprovokerer en revolution og vælter de undertrykkende kræfter, hvilken slags regering vil indtage pågældende regerings plads? Vil det virkeligt være en social transformation, der ledes af ægte inspirerede enkeltmennesker, eller vil det alene være en flytning af den regerende klasse – en flytning af magt fra en gruppe til en anden?.

Derfor må du se med klare øjne og lytte med et tavst sind, så du kan høre og se og fastslå sandheden og autenticiteten af det, du ser og hører omkring dig.

Det er så let at have en selvopløftende position – at være til tjeneste, at ofre sig selv, helt igennem at se ud som om, at man – for menneskeheden – er en ægte tjener, en frihedssoldat, en korsridder for et større formål. Men det, der motiverer dig og det, der kompromitterer dig, vil gøre hele forskellen på resultatet.

Du kan bevæge folk med løfter om rigdom, frihed og magt – social magt, økonomisk magt, politisk magt. Du kan bevæge mennesker til at gøre noget. Du kan organisere menneskers aktiviteter. Men det er din egen motivations natur, der afgør om du kan være en inspirationens kilde, om du kan tænde trangen til ægte frihed i andre og ikke blot manipulere deres lidenskaber og deres undertrykkende omstændigheder til din egen fordel og fortjeneste.

Lande har skiftet regering med enorme omkostninger til følge, tab af liv, lidelse og tvangsforflytninger af mennesker, kun for at disse mennesker nu finder sig selv under en anden række af undertrykkende kræfter. Var skiftet virkeligt det værd? Var det de omkostninger værd, som skiftet krævede? Er noget virkeligt forbedret i menneskers liv? Er ægte frihed sikret?

Se med klare øjne. Der må være en større inspiration for at skabe et større resultat. Ellers er alt bare konflikter og omvæltninger, og menneskehedens forfatning har ikke forbedret sig.

Du er på en frihedsrejse. Du vil ikke være tilfreds med rigdom og selskab, fornøjelse og bekvemmeligheder, hvis du ikke kan reagere på denne rejse i dig selv. Den vil kræve, at du er fri fra visse ting og fri for visse ting.

Du må have friheden til at åbne dit sind. Du må have friheden til at tage Trin til Kundskab og tillade Kundskab at beskytte dig og lede dig i retning af et større liv. Du må have friheden til at være ærlig overfor dig selv og fri for de påvirkninger, de forhold og de omstændigheder, der fornægter denne frihed eller gør den vanskeligere at opnå.

Du må have friheden til at være helt med dig selv – se dine begrænsninger i øjnene, dine forhindringer, dine ærgrelser, dine fejltagelser, dine styrker, dine svagheder – alt! Du må være fri af frygten og undgåelsen – den vanemæssige undgåelse – der har nægtet dig adgang til din dybere natur i alle disse år.

Du må have friheden til at være sammen med andre og til at praktisere en større neutralitet med mennesker, så du kan høre dem, se dem, kende dem og kunne reagere på dem på et dybere niveau, og også kunne vide, hvordan du skal være sammen med dem, hvornår du skal deltage, hvornår du ikke skal deltage, hvad du skal sige, hvad du ikke skal sige, hvad du skal gøre, hvad du ikke skal gøre.

Friheden her er at være ledet af Kundskab i alle disse ting. Du ønsker at være fri fra de impulser og den frygt, de vaner og den adfærd, der forhindrer dig i virkeligt at være sammen med mennesker, være åben overfor dem, være opmærksom på dem, reagere på dem på et dybere niveau.

Dine domfældelser, dine reaktioner, din manglende evne til at tilgive, dine holdninger, dine overbevisninger – alle disse ting står i vejen for, at du kan være tilstede for dig selv, for andre og for verden. Og derfor må du opnå frihed fra disse ting i dig selv og i dine forhold.

Du genvinder frihedsrejsen ved at være ærlig overfor dig selv, ved at spørge dig selv, ”Lever jeg virkeligt det liv, det var meningen, at jeg skulle leve?” og ikke give dig selv det svar, du gerne vil have, men lytte dybere efter i dig selv, og få din mest betroede ven og allierede til at besvare dette spørgsmål, og overveje det, du fortæller dig selv, eller de svar, du mærker, du bliver givet på dette spørgsmål.

Spørg dig selv, ”Er jeg, hvor jeg skal være i livet? Er jeg sammen med de mennesker, som jeg skulle forbinde mig med? Er jeg engageret i de aktiviteter, der er meningsfulde og nødvendige for mig? Bruger jeg min tid godt? Skulle jeg være i dette forhold, og i dette forhold?”

Evaluér alle dine forhold, idet du søger en dybere reaktion i dig selv, en dybere ærlighed, – tag bestik på et dybere plan. Ikke lege med livet for dets fordele, men trænge ned i livet efter dets virkelige sandhed og retning. Ikke være en kujon. Ikke være et fjols. Ikke være en slave af andres ønsker eller af din personlige kulturelle prægning.

Det er ærlighed. Og ærlighed bringer dig tilbage på frihedsrejsen, til dit livs uafsluttede affærer, til de kerneaktiviteter og den essentielle stræben, der ligger foran dig og det arbejde, der må gøres, i dit indre liv og dit ydre liv, for at bringe dig nærmere sandheden omkring, hvem du er og hvorfor du er her.

Mens du tager disse trin, inspirerer du andre til at tage disse trin. Du styrker det, der er stærkt, og du svækker det, der er svagt. Dit liv bliver en demonstration, der ultimativt kan være mere betydningsfuld end noget, du selv forsøger at sige eller gøre med mennesker.

Du har så meget mere at gøre og at give, end du gør og giver i dette øjeblik, og hvis du er ærlig overfor dig selv ved du, at dette er sandt. Engagementet med ærlighed bringer dig tilbage på din rejse til frihed – frihed fra noget, frihed for noget, indre frihed, ydre frihed.

Kundskab vil lede dig til at gøre visse ting. Du må være fri til at gøre disse ting.

Kundskab vil afsløre visse ting for dig om dig selv og om mennesker omkring dig. Du må være fri til at overveje disse ting og reagere på dem.

Kundskab vil lede dig bestemte steder hen. Du må være fri til at tage dertil.

Kundskab vil opbygge ægte forhold til mennesker, der er meget lovende for dig. Du må være fri til at deltage der.

Kundskab vil tage dig ud af situationer, der er usunde eller ingen fremtid har. Du må være fri til at trække dig ud.

Kundskab vil bede dig om at vente. Du må have friheden til at vente.

Kundskab vil kræve overbærenhed. Du må kunne praktisere overbærenhed.

Kundskab vil forlange ægte skelneevne og udviklingen af dømmekraft fra din side. Du må være fri til at påtage dig denne udvikling.

Kundskab vil forlange, at du er diskret og ikke taler dumt og tankeløst. Du må opnå friheden og styrken til at være dette.

Kundskab vil forlange, at du ser verden og Forandringens Store Bølger i øjnene, der kommer til menneskeheden. Du må have friheden og modet til at gøre dette.

Alle disse friheder kræver, at man bryder væk fra visse ting og opbygger andre ting. De kræver tusinde små frigørelser og nye begyndelser i alle aspekter af ens liv.

Dette er frihedsrejsen. Den er grunden til, at du er kommet. Du er ikke blot kommet for at sætte et navneskilt på dig selv eller erklære din stilling i verden. Der er et større formål med, at du er kommet, og du må være fri til at finde det, finde ud af, hvad det er og følge dette formål.

Gud har lagt Kundskab i dig for at gøre dette muligt i en verden af modstridende og modsætningsfyldte påvirkninger.

Lad dette være din forståelse.