Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)
Som åbenbaret for Guds Budbringer,
Marshall Vian Summers
den 25. november, 2012
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse

Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.

Bind 1 > Den Ene Gud > Kapitel 4

For at forstå virkeligheden af Gud og Guds Arbejde i verden og i universet omkring dig, må du forstå din egen situation klart, for du lever i en Adskillelsestilstand, i en fysisk virkelighed i tid og rum. Dit liv her er begrænset af denne tid og af dette rum.

Du fungerer som en skabning på Jorden, men du er meget større end det. Din dybere natur er forbundet med, hvor du kommer fra, og hvortil, du vil vende tilbage hinsides dette liv og denne verden.

Du lever Adskilt fra din Kilde og fra selve Skabelsen, der eksisterer fuldkomment hinsides den fysiske virkelighed. Du lever i en midlertidig virkelighed. Den er forgængelig. Den forandrer sig. Den udvider sig. Den er kaotisk. Den styres af sine egne love og dynamikker.

Du er et åndeligt Væsen, der lever i en fysisk virkelighed. Det er baggrunden for din dobbelte natur og den grundlæggende konflikt og forvirring, der gennemsyrer din forstand og dine aktiviteter. Det er grundlæggende et resultat af Adskillelse.

Du kan endnu ikke være den, du virkeligt er i denne verden og i dette liv, uden at gennemgå en stor forberedelse, som Herren af alle universer har sørget for til dig i en ny og revolutionerende form, der er fri for menneskelig intervention, manipulation og korruption.

Således kan du heller ikke bare være en skabning på Jorden, for det fornægter din dybere virkelighed og din større intelligens. Selvom mange mennesker har gjort denne antagelse, kan de ikke fornægte det faktum, at der er en større magt i deres liv og en større dimension til deres egen personlige virkelighed.

At være et sansende væsen i et fysisk univers betyder, at du må have en dybere samvittighed og en dybere virkelighed, ellers ville du være elendig på alle punkter – begrænset, overvældet, udsat for farer, konstant stillet over for at måtte løse problemer og dilemmaer, hvoraf du ikke kan løse mange. Livet bliver helvedesagtigt, trods dets smukke ydre og dets simple glæder.

For at blive virkelig tro mod dig selv og ret med dig selv, må du få adgang til din dybere natur, der stadigt er forbundet med Skabelsen og stadigt er forbundet med den Større Virkelighed, hvorfra du er kommet og hvortil du vil vende tilbage.

Dette går langt udover folks forestillinger om Himmel og Helvede, langt udover ældgamle lærer, der blev konstrueret til primitive folkeslag, langt udover det, menneskeheden kan forstå intellektuelt på nuværende tidspunkt. For I er ikke blot adskilte fra Skabelsen, I er adskilte fra jeres Kilde og I er adskilte fra jeres dybere natur. For alle tre er forbundne, ser du, og er en del af den samme virkelighed.

Folk kan meget vel spørge, “Jamen, hvorfor Adskillelse?” Skabelsen er fri. Hvis du vælger ikke at være en del af den, er du fri til at forlade den. Men du ville ingen steder have at tage hen, hvis ikke Gud havde grundlagt det fysiske univers som et sted for de adskilte at leve. Denne alternative virkelighed, hvorfra du ser i dette øjeblik, der forekommer at være din fuldstændige virkelighed, er intet andet, end en meget lille del af Skabelsen. Så mægtig er Skabelsen virkeligt.

Hinsides stjernerne, hinsides galakserne, er Skabelsen. Og Skabelsen er ikke blot dér hinsides. Den er her i dette øjeblik. Du lever i Skabelsen lige nu, selvom dine øjne ikke kan se den, dine hænder ikke kan røre den, dine ører ikke kan høre den. For disse forstandens og kroppens fakulteter er ikke udviklet tilstrækkeligt til at skelne denne større virkelighed, hvori du lever hvert øjeblik, hver dag.

Så, det er ikke, at du forlod det sted og kom her. Du flyttede dig blot, fra hvor du befandt dig til at begynde med, ind i en anden dimension. Det er grunden til, at de, der sendte dig ind i denne virkelighed, stadigt er med dig nu. Det er ikke, at de er langt borte og du er langt hjemmefra. Det er meget forvirrende for intellektet overhovedet at overveje dette, intellektet, der kun kan håndtere én dimension ad gangen. Men ikke desto mindre er det sandt.

Accepter dit intellekts begrænsninger. Det blev aldrig designet til at besvare livets større spørgsmål eller forstå din dybere natur eller dit dybere formål i verden. Det er en vidunderlig mekanisme, en stor tjener for Ånden. Det er dets sande funktion og værdi.

Men Skabelsen og selve det fysiske univers ekspanderer så langt hinsides dine grænser, din intellektuelle kapacitet, at det er uklogt af dig at forsøge at gå der, for du vil kun finde forvirring, frustration og smerten ved at finde dine egne begrænsninger, som du aldrig intellektuelt vil kunne overskride.

Hvorfor Adskillelsen? Det rigtige svar herpå er svaret på, hvorfor du ønsker at være adskilt i dette øjeblik, svaret på, hvorfor du ikke ønsker at høre den større stemme, som Gud har lagt i dig – Kundskabens Stemme, den stemme, der genlyder gennem din dybere natur, der stadigt er forbundet med Gud. Hvorfor afviser du den? Hvorfor undgår du den? Hvorfor vil du gerne leve ude i verden og være fortabt der, opslugt af dine interesser, dine hobbyer og dine dilemmaer? Hvorfor løbe væk fra det, der vil forløse dig?

Spørgsmålet [Hvorfor Adskillelsen?] er vigtigt, men ultimativt må svaret findes i din egen oplevelse, under overfladen af din forstand. Bliv på overfladen af din forstand, og handl og reagér på verden, og du vil aldrig forstå nogle af disse ting, skønt de indeholder den ultimative værdi og formålet med dit liv og meningen med din eksistens i denne verden, på dette tidspunkt, under disse omstændigheder, uanset hvor bekymrende de kan forekomme at være.

I Skabelsen er du fri. Du er endda så fri, at du er fri til ikke at være i Skabelsen. Men, da der ingen steder er for dig at gå hen i Skabelsen for ikke at være i Skabelsen, skabte Gud en alternativ virkelighed og gav den et evolutionært spor – en begyndelse, et ekspanderende univers. Og det er befolket af alle, der har søgt denne oplevelse, uanset årsag.

Men fordi, at du ikke kan være adskilt fra dig selv ret længe, ville dit liv i denne alternative virkelighed blive midlertidigt. Og fordi den eneste måde, hvorpå du ikke kan være den, du virkeligt er, er ved at være distraheret og besat af dine omgivelser, ville denne midlertidige virkelighed blive problematisk. Den ville blive vanskelig. Den ville blive farlig. Den ville forandre sig. Den ville være uforudsigelig. Den ville være forvirrende.

For var denne alternative virkelighed ligeså fredfyldt og smuk som dit Ældgamle Hjem, ville du simpelthen genopvågne med det samme, og din trang til Adskillelse ville ophøre meget hurtigt. Så, for at du kan opretholde denne tilstand, denne trang til at være unik og særskilt, – for at komme ind i denne anden virkelighed, må den være meget udfordrende, ser du. Ellers ville du miste interessen for den med det samme. Den ville ikke fængsle dig, og du vil gerne fængsles, hvis du søger Adskillelse.

Dette, det virkelige mysterium, er stadigt indlejret i din oplevelse, i de beslutninger, du træffer hver dag: om du skal dømme og fordømme og dermed gøre din Adskillelse dybere, – om du skal løbe væk fra din dybere oplevelse, der kunne bringe dig tættere på din dybere natur, – om du skal undgå og fornægte disse oplevelser, disse vanskeligheder og lejligheder, der kunne kalde den større Kundskabs magt ud af dig, – hvorfor blive besat af mennesker, steder og ting, hvorfor blive så let distraheret, hvorfor leve i forvirring og polemik og forsøge at definere livet med enkle redegørelser.

Selv jeres religiøse tilhørsforhold er overfladiske og har meget lidt dybde i sig. Hvis du stadigt søger Adskillelse, vil du ikke ønske at gå særligt langt eller særligt dybt med nogen eller noget, for det ville bringe dig tilbage til dig selv. Det vil bringe dig tilbage til Kundskaben i dig, som Gud nu har lagt der, til at lede dig og velsigne dig i denne vanskelige alternative virkelighed

Folk spørger: “Er mennesker simpelthen en del af livets evolutionære forløb på Jorden? Stammer mennesket fra simple livsformer?” Nej. For et sansende væsen at komme ind i denne virkelighed, må vedkommende have et fysisk udtryksmiddel, der kan udtrykke vedkommendes hensigter og kreativitet. Ellers ville det bare være et fængsel og være uudholdeligt. Således er sansende væsener nødt til at vente længe på, at den evolutionære proces skaber et sådant udtryksmiddel for vedkommende at opholde sig i, en krop, der kan gøre forunderlige ting – ændre landskabet til det bedre eller til det værre, ændre virkeligheden, tilpasse sig virkeligheden, bygge strukturer, med tiden bygge byer og landsbyer og storbyer og nationer – skabe større og større stabilitet og sikkerhed for dem, der lever i denne vanskelige fysiske virkelighed.

Forestil dig, at du var et sansende væsen, men kun fik en hunds eller en fugls krop. Du kunne ikke ændre noget, du kunne ikke ordne noget, du kunne ikke lave om på noget. Du ville være stængt inde i dette meget indskrænkede og vanskelige liv af selve dit fysiske udtryksmiddel.

Gud vil gerne have, at du lærer og er skabende i denne verden, og bidrager til dens velbefindende og andres værdi, hvilket du ikke ville kunne, hvis du ikke havde et pragtfuldt instrument, et pragtfuldt udtryksmiddel, en pragtfuld krop at fungere i. Du kunne ikke kommunikere uden den. Du kunne ikke udtrykke dig selv. Du kunne ikke skabe noget. Gud elsker dig, selv hvis du søger Adskillelse, så Gud sikrer sig, at din Adskillelsesoplevelse ultimativt kan være meningsfuld for dig.

Tænk på det, Vi siger i lyset af de skabelseshistorier, der er opfundet i religiøse traditioner. Skønt de kan være symbolske, er de fuldkomment latterlige, hvad virkeligheden angår. Virkeligheden er så meget større, end hvad mennesket forestiller sig.

Det er forståeligt, at folk ville prøve at skabe enkle historier i en barnlig sindstilstand. Men universet er fyldt med milliarder af milliarder og atter milliarder af racer og flere, og de har alle sammen søgt Adskillelse fra Skabelsen i denne virkelighed. Og de er meget forskellige fra hinanden, idet de har fulgt forskellige evolutionære spor i forskellige miljøer, interageret med hinanden på godt og ondt – civilisationer opstår, civilisationer falder.

Jeres Gud er også deres Gud, ser du. Det er grunden til jeres strenge guddommelighedsdefinitioner er så begrænsede og anses for at være meget, meget enestående for jer og jeres tanker. Men de kan ikke rumme virkeligheden. De er relative på grund af selve jeres livs natur i denne verden. For der er intet absolut her, undtagen Guds Magt og Tilstedeværelse og det, Gud har givet i dig at følge – for at lede dig, beskytte dig og føre dig til din større opfyldelse i denne vanskelige og foranderlige virkelighed.

Folk kan spørge, “Men, hvorfor skulle jeg bekymre mig om Adskillelse og det, du siger her?” Vi siger det fordi, dette har alt at gøre med, hvem du er og hvorfor du er i verden, og hvorfor du lider, og hvorfor du er begrænset, og hvorfor du har brug for den større styrke og magt, som Gud har lagt i dig til at lede dig, beskytte dig og føre dig til et større liv. Det har alt at gøre med dit enestående design som individ, der blev skabt til dig, så du kunne påtage dig en bestemt rolle i verden, noget, du ikke ville kunne forstå, medmindre denne rolle blev åbenlys for dig og du kunne genkende den, tage imod den og forberede dig på den.

Ellers er det en forbandelse at have intelligens i livet – bevidst om sin død, bange for alt det, man kan miste, og leve i angst og ængstelse, se farerne i verden omkring sig, altid bange, altid på vagt, altid ærgerlig, altid vred, altid føle sig svag og hjælpeløs.

Dyrene er lykkeligere, end I er, for de tænker ikke på disse ting. De er uvidende om disse ting. De kan leve i nuet, selvom de måske dør indenfor den næste time. De lever i øjeblikket. De ser eller kender ikke deres afslutning, før det øjeblik, den indtræffer. De ser den ikke. De bekymrer sig ikke om den. Den er ikke et problem. De prøver at leve og få det, de har brug for, hver dag.

Men for et sansende væsen er bevidstheden om fremtiden og fortidens ærgrelser en enorm byrde og kilde til lidelse og elendighed. Kun et større formål i livet kan udnytte fortiden og fremtiden til et større formål, og dermed lette en for den lidelse og angst, fortiden og fremtiden ellers i overvældende grad ville afstedkomme.

Uden dette større formål er folk bedøvede. De er besatte. De er afhængige af narkotika. De er afhængige af mennesker. De er fikserede, fordi de forsøger at flygte fra deres egen elendighed, deres egen angst, deres egen uvished, deres egne beklagelser, deres egen frygt i alle dens manifestationer.

Fordøm ikke folk for at være besatte og fikserede. De prøver at undgå noget, du prøver at undgå. De tager bare den forkerte vej, det er alt. Deres tilgang er nytteløs og farlig og selvdestruktiv.

Gud har givet dig modgiften mod at leve i den fysiske virkelighed. Modgiften er den dybere Kundskab, som Gud har lagt i dig. Hinsides intellektets domæne og rækkevidde er den. Du kan ikke forstå den med dit intellekt. Du kan kun reagere på den og følge den og lade den vise dig dens magt og effektivitet.

For Kundskaben i dig er uden frygt. Den er ikke korrumperet af verden. Den repræsenterer den evige del af dig, der vil leve hinsides denne verden. Men den bekymrer sig om, at du må fuldende din bestemmelse her og for det arbejder den uophørligt på dine vegne og forsøger på mange forskellige måder at orientere dig til at følge en sand retning, holde fast i denne retning og ikke miste modet eller trækkes af sporet af skønhed, rigdom og charme eller af fortvivlelse og angst.

Så, mens Gud tillod universet at blive skabt – dette fysiske univers, du lever i – sørgede Gud også for modgiften mod lidelse og mod Adskillelse allerførst, for du kan ikke virkeligt være adskilt fra din Skaber og fra Skabelsen. Skønt besat af den fysiske virkelighed, kan man dog ikke flygte fra sin oprindelse eller sin større skæbne.

Så på det tidspunkt er det alt sammen et spørgsmål om tid, og her kan tid ligestilles med lidelse, den lidelse du oplever i forskellige grader hver dag i dit liv. I ved ikke engang, hvor meget I lider, fordi I ikke ved, hvad det vil sige at være fri for lidelse, måske med undtagelse af korte øjeblikke her og der. Selv den tilstand, I kalder “normal”, er en lidelsestilstand – en ængstelses-, bekymrings- og angsttilstand, en tilstand, der er overskygget af livets vanskeligheder samt af den store forandring, der foregår i verden på dette tidspunkt.

Det er svært for folk at være ærlige omkring dette. De har tilpasset sig så meget til deres egen elendighed, at de kalder ting “gode”, der ikke er gode. De accepterer ting, der er uacceptable. De tilpasser sig situationer, der er skadelige eller utilfredsstillende for dem. Selv, hvis de lever i et frit land og kan ændre deres omstændigheder, klamrer de sig til noget, der intet løfte eller nogen fordele har for dem. For sikkerhed, for godkendelse, vil de blive i en situation, der aldrig rigtigt kan gavne dem.

De vil miste deres inspiration og blive udkørte. De vil opgive håbet og tro på mirakler, og tro på Himlen, og tro på en stor helgen eller profet, for de kan ikke virkeligt tage imod det, Gud har givet dem, der lever i dem i dette øjeblik.

Det er en tragisk situation. Adskillelse er tragisk. Den er kilden til al lidelse og forvirring, ængstelse og selvfordømmelse. Den er i virkeligheden noget forfærdeligt noget, men det er forståeligt. Det er resultatet af at leve i Adskillelse. For du kan aldrig være rigtig glad eller tilfreds med at leve i en verden som denne, uanset hvor smuk eller interessant den i virkeligheden er.

Og, skulle du blive udødelig i dette miljø, ville du hurtigt finde ud af, at du vil blive træt af det. Du ville blive træt af dets konstante problemløsning, dets konstante dilemmaer, dets konstante stress og dets konstante forandring. Du ville blive træt af det og søge en større virkelighed og et større engagement. Det er grunden til, at dit liv er midlertidigt, ser du. Ellers ville det blive stadigt mere helvedesagtigt for dig.

Som det er, kan dit fængsel undslippes. Skulle du blive udødelig her, ville der ingen udvej være. Du ville være strandet i en virkelighed, der ikke repræsenterer dit Ældgamle Hjem, dit større formål, din dybere natur og den sande mening med din eksistens. Her ville du blot være en skabning med et navn, en skikkelse i landskabet, aldeles undværlig så vidt naturen angår.

Det er grunden til, at du må gå til din dybere natur. For Gud ønsker ikke at bringe dig ud af verden. Gud genvinder dig ikke gennem døden. Gud ønsker for dig at leve et rigtigt liv her, så dit Ældgamle Hjem kan bringes ind i dette Separationens sted, så du kan bringe dine gaver og den givendes ånd hertil, der repræsenterer en Større Virkelighed, som alle har brug for, og som alle leder efter på forskellige måder.

Gud forløser dig gennem Kundskabens magt og tilstedeværelse i dig. Kundskaben vil forberede dig på at yde dit bidrag til livet, så dine virkeligt unikke gaver kan gives, hvor der er brug for dem, og styrken af denne given kan forløse dig og erstatte de ærgrelser, det had og den selvfordømmelse, der stadigt bor i dig hver dag.

Gud er med dig, selv i din Adskillelsestilstand, både som et Nærvær og som en levende virkelighed dybt inde i dig. For du kan ikke undslippe din Kilde, og derfor er din forløsning ultimativt garanteret. I sidste ende vil selv Helvedes dybeste dybder tømmes, for I vil aldrig kunne forlade Skabelsen permanent. I kan kun forlade den midlertidigt, og det er en stor velsignelse, ser du.

Du kan klamre dig til livet. Du kan være knyttet til mennesker, steder og ting i livet, men din Ånd vil være rastløs her, hvis dit arbejde var færdiggjort. Med det menes ikke, at alle dør, når de er rede eller når de skulle, for mange mennesker omkommer helt unødvendigt i konflikter, i krige, af sygdom og på grund af afsavn. Det er en del af den menneskelige tilstands tragedie i denne verden, en tilstand, der er fælles for hele universet, Det Større Fællesskab af liv, hvori I altid har levet.

Så du er adskilt fra Gud i din egen forstand. Du er adskilt fra Skabelsen, fordi du lever i en alternativ virkelighed, der ikke helt repræsenterer Skabelsen. Og du er adskilt fra din dybere natur, der stadigt er forbundet med Gud og repræsenterer den evige del af dig.

Gud har nu lagt en Større Intelligens i dig, for at lede og velsigne dig, mens du lever i denne vanskelige og udfordrende virkelighed. Formålet med al religion er at bringe dig til denne Kundskab og engagere dig med din dybere natur.

Du er her ikke for at behage Gud. Du er her ikke for at få fortjenester. Du er her ikke for at undslippe Helvede. Du er her for at bidrage, for det er det, der vil forløse dig. Det er sådan Helvede vil blive undsluppet. Det er sådan, du vil vække genklang med din Kilde og din Skaber.

Uanset hvilken religiøs tradition du har, eller hvis du ingen religiøs tradition har, er det det samme, ser du. Men der er lavet om på formålet med religion. Formålet er blevet til heltedyrkelse og overholdelse af ideer og overbevisninger. Det er degenereret, ser du, over tid. Det har mistet sit primære fokus og sin primære opgave. Man kan stadigt finde fokusset og opgaven i de store traditioner, men man ville have brug for en klog og meget klar lærer, som vejleder, for at finde dem, for de er belagt med ornamentikken, ritualet og den menneskelige ledsagetekst, der associeres med religion.

Det er som om, at skatten er i templet, men låst inde dybt nede, og man bliver nødt til at lede efter og finde den. Det er en del af grunden til, at Gud har sendt en Ny Åbenbaring til verden, for at give Trin til Kundskab i den klarest mulige form, der kan oversættes direkte til et hvilket som helst sprog og blive studeret direkte, magtfuldt, uden menneskelige ledsagetekster og uden historiens korruption og byrde til at undertrykke den.

Et svar på Adskillelsen blev givet det øjeblik, den begyndte. Dette svar lever i dig i dag. Du har en større skæbne i verden, og du har en større skæbne hinsides verden, uanset hvem du er, selv, hvis du lever i en anden verden, selv, hvis du ikke er et menneske.

Guds Plan er for alle i hele universet. Det er grunden til, at jeres forestillinger om forløsning er så begrænsede, før dette. For det, Gud foretager sig i universet er det, Gud foretager sig i jeres verden. Og før din tids store Åbenbaring, der nu finder sted, hvordan skulle du nogensinde kunne vide, hvad Gud foretog sig i universet?

Du kan se, hvor nemt det er at blive forvirret over disse ting, og hvordan mennesker har udformet religion til at opfylde deres behov, deres frygt og deres ængstelser. Men velsignelsen er over jer, fordi Kundskaben lever i jer.

Forsøg ikke at kalde det fysiske univers det samme som jeres Himmelske tilstand, for de er meget, meget forskellige. Tro ikke, at din forstand og din krop og din Ånd alle kommer til at leve evigt, for kun én af dem er permanent. De andre er midlertidige.

Tro ikke, at overbevisning vil få dig i Himlen, for når du forlader denne verden, vil du ingen overbevisning have. Du vil blot være den, du er. Og dit liv vil ikke blive evalueret på baggrund af dine overbevisninger, men på graden af tjeneste, du kunne yde, til en verden i nød, samt til hvilken grad du kunne tilgive andre og være medfølende.

Der er ingen særlig dispensation, hvis du er kristen, muslim eller buddhist. Gud bekymrer sig ikke om, hvilken religion du tilhører, så længe den kan bringe dig til den dybere Kundskab, som Gud har lagt i dig. Det er Den Ældgamle Pagt, du har med Gud, ser du. Religion kan være meget nyttig, hvis den forstås korrekt, men Guds Magt og Guds Forløsning eksisterer selv hinsides religionens rækkevidde.

Dette er den universelle spiritualitet. I lever i et Større Fællesskab af liv. I er på vej ind i dette Større Fællesskab. Det er en del af den store tærskel, som menneskeheden står ved på dette tidspunkt. Det er grunden til, at du må lære om spiritualitet i Det Større Fællesskab og begynde at forstå Skabelsens virkelige natur, universets oprindelse og skæbne, som du ser, og fornemme dit formåls og din menings virkelighed i denne verden – det, der bragte dig hertil og det, der kan gøre dig tilfreds her, givet Kundskabens magt og tilstedeværelse i dig.

Din forløsning er [sikret], fordi du aldrig helt kan være adskilt fra Gud. Det er det, der vil redde dig i sidste ende, men enden kan befinde sig langt ude i fremtiden. Det er din beslutning om, hvorvidt du vil tage imod velsignelsen, magten og nåden, som Gud har lagt i dig, og tillade denne at omdirigere dit liv, at give det sammenhæng, mening og virkelig værdi, og bringe stærke forhold ind i dit liv og genetablere stærke forhold, der allerede eksisterer.

Før du kan give disse større ting, må du tage imod og tage Trin til Kundskab. Ultimativt vil du forstå, hvorfor Adskillelsen opstod, mens du optrævler Adskillelsen i dig selv, mens du tager Trin til Kundskab og mens du genforener din verdslige forstand med Kundskabens dybere forstand i dig. Det vil sætte gang i Adskillelsens afslutning i dig selv, hvilket fuldstændigt vil ændre din oplevelse af at være i verden – din fornemmelse af skæbne, styrke, kraft og formål på dette midlertidige sted.

Lad dette være din forståelse.